Weekend hjemme hos mine forældre byder på det her hjemmebagte brød, spækket med kerner: hørfrø, sesam, solsikke og græskarkerner. Helt ærligt, så er det det bedste rugbrød, jeg kender. Jeg spiser det som regel med ost på herhjemme, fra min fars ostekasse. Store gule, tørre oste med knasende saltkorn (Vesterhavsosten fra Thise, hint hint).
Tilbage til rugbrødet: Det er utroligt, det kan hænge sammen med så lidt dej rundt om kernerne, men det gør det altså, det her rugbrød smuldrer ikke - modsat mange andre hjemmebagte rugbrød, jeg støder på. Hemmeligheden er, at lige efter hun tager det ud af ovnen, pakker hun det ind i opvredne viskestykker, altså helt våde, og der ligger de pakket ind til dagen efter. Så ja, det er ikke til den utålmodige rugbrødsspiser. Til gengæld bager min mor altid en hel masse på en gang og fryser dem ned, og de er faktisk ligeså lækre, når de kommer op igen. Sprød skorpe, blød midte, perfekt balance mellem surt og sødt, som jeg synes, et rugbrød skal - altså surheden er supervigtig, men ikke sådan at det kan mærkes oppe bag kindtænderne.
Her ses brødet i sin næsten fulde størrelse, det er lidt længere end en bærbar computer. Billedet snyder lidt, fordi det er et stort spækbræt. Er der i øvrigt nogen, der ved, hvordan man får sine billeder til at syne større her på blogspot? Jeg synes, billederne kan virke lidt fesne i den størrelse her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar